Vi har brug for 200 nye kolleger

Tirsdag, 27. september 2016

Du kan nu blive en del af teamet bag de store oplevelser i Royal Arena, da vi søger 200 nye kolleger!  

På årsplan forventer vi over en halv million gæster, og de skal serviceres af et stærkt og engageret team af deltidsmedarbejdere, som vi kalder Royal Rebels, hvilket er en fælles betegnelse for de fire jobtyper; Værter & Værtinder, Bartendere, Food People og Frontlinjen.

Vi tilbyder en unik arbejdsplads, hvor der vil blive lagt vægt på, at du bidrager aktivt til dine kollegers trivsel.

Vi kan ikke garantere et bestemt antal timers ansættelse, da det afhænger af vores arrangementer, men vi forventer at kunne tilbyde 4-8 vagter af 3-5 timer pr. måned (i vores lavsæson i juli, august og halvdelen af december/januar vil der dog være færre vagter).

Om dig

  • Indstillet på at tage fat med et smil på læben og et glimt i øjet.
  • Initiativrig, ansvarsfuld og parat til at byde ind med gode løsninger.
  • En god kammerat.
  • Glad for at være inviteret til gæsternes fest og fast besluttet på at gøre den endnu bedre.
  • Du er fyldt 18 år og sandsynligvis studerende eller har plads i dit arbejdsliv til nogle ekstra vagter.

 

Ansøgningsfristen er den 31.oktober klokken 23.59, 

Vi gennemfører auditions i oktober og november.