Adam & Noah

Lørdag, 11. juni 2022 - 16:00

14/1-2022 - fra artisten:

-Vi er så kede af at vi endnu engang bliver lukket ned af regeringen. Som altid aflyser vi ikke, vi rykker showet til en ny dato. Der er mange ting der skal på plads for at rykke så store shows.

VIGTIGT!
Har du allerede billetter, så gælder billetten automatisk til den nye dato og det tilsvarende tidspunkt. Dvs. har du købt billetter til kl.20:00 showet, så gælder din billet automatisk til den nye dato kl.20:00 osv.
Vi beder jer om ikke at refundere. Når I får mailen og hvis I kan se det er helt umuligt for jer at deltage, så se gerne om I kender nogen der vil købe billetten af jer evt. Hvis for mange refunderer deres billetter til Royal Arena risikerer vi et scenarie hvor det bliver et underskud for os hvilket vil medføre en total aflysning, dvs. INGEN afslutningsshows. Vi har INGEN hjælp fået af regeringen, ingen kompensationer har dækket vores tab, hvorfor vi er dybt afhængige af at folk ikke refunderer. Vi håber I alle vil gøre alt hvad I kan for at komme når den nye dato er sat. Vi glæder os trods alt stadig til at afholde vores store afslutningsbrag.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

24/10 - fra arrangøren All Things Live:

EKSTRA SHOW LØRDAG D. 22/1 kl. 16.00 - BILLETSALGET STARTER 1. NOVEMBER KL. 10.00 HER

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hva sker der dansker! :-)

Det her bliver vores største og sidste nyhed til jer.

Vi har altid afsluttet vores turnéer med et kæmpe brag af et show på et stort venue, som vi har 
annonceret mod slutningen af vores tour.

Denne gang er det lidt anderledes og større, fordi det ikke blot er afslutningen på vores tour - det 
også er afslutningen på Adam & Noah.

Derfor har vi gjort det ultimative og booket det absolut største venue, vi kunne finde i Danmark, 
ROYAL ARENA!

Vores management har skældt os meget ud, for det er åbenbart ikke billigt at leje den der arena, 
men vi har holdt fast i, at vi vil gå ud med stil og holde en kæmpe fest med jer.

Det bliver naturligvis uden alt det der konfetti og ildkanoner - altså salen er dyr nok i sig selv jo, 
men vi lover, at det bliver sjovt, og du får lov til at overvære det sidste og største show med os, når 
vi takker af.

Vi håber, du har lyst til at komme, og vi håber at se alle jer, der har fulgt os i mange år, de nye der 
er kommet til og især jer, der har fulgt med helt fra starten i 2015.

Det har været en fantastisk rejse, og vi glæder os til at slutte den af med stil.

Jalla fuck af vi ses lørdag d.22 januar 2022 i Royal Arena!!!

Adam & Noah ❤"

ADAM & NOAH ”FARVEL & TJAK”
Royal Arena lørdag 22. januar 
Billetsalget starter 1. september kl. 10.00
Billetsalg: adamognoah.dk / allthingslive.dk
Billetpriser fra: kr. 200,- + gebyr
PL1 "Se mig, jeg vigtig!" kr. 345,- + billetgebyr kr. 20,-
PL2 "Kartoffelrækkerne" kr. 295,- + billetgebyr kr. 20,-
PL3 "Perlerækkerne" kr. 245,- + billetgebyr kr. 20,-
PL4 "Langsom og nærig" kr. 200,- (alle påtrykt begrænset udsyn)