Alanis Morissette

Udskudt - ny dato følger

8/10-2021 - fra arrangøren Live Nation Danmark:

Koncerten er udskudt på ubestemt tid.  

Sikkerheden for vores fans, artister og personale er altid vores højeste prioritet og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse hermed. 
 
Vi har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at bekræfte en ny showdato. Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet, da denne vil være gyldig til den nye dato, som vi håber snart at have på plads. 
 
Ticketmaster sender snarest muligt en mail ud til alle billetkøbere med mere information.

Fra artisten:

“Due to the ongoing uncertainty with full capacity events in much of Europe, as well as the logistical challenges and border crossings with a large traveling production, I have come to the difficult and heartbreaking decision to postpone my October and November UK and Europe 2021 tour dates. Stay tuned for the rescheduled dates (coming very soon), and please hold onto your tickets as they will be valid for the new dates.  i can’t wait to see you each as soon as we possibly can."

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22/6-2020 - fra arrangøren Live Nation Danmark:

 

Koncerten med Alanis Morissette den 23. september 2020 i Royal Arena udskydes til fredag 29. oktober 2021. 
 
Sikkerheden for vores artister, fans, og personale er altid vores højeste prioritet og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse hermed.
 
Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet og møde op til koncerten/showet den 29. oktober 2021. 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ALANIS MORISSETTE
ROYAL ARENA
29. Oktober 2021

Alanis Morissette - 2020 World Tour – celebrates 25 years of Jagged Little Pill

Det er ikke ofte at vi herhjemme bliver beæret med besøg fra Alanis Morissette. Heldigvis er Danmark med som første stop på den europæiske del af touren, når hun i år fejrer 25-året for udgivelsen af gennembrudsalbummet og et af 90ernes store rockmesterværker ”Jagged Little Pill”.

Netop ”Jagged Little Pill” står som et musikalsk tidsbillede, der både afslutter en æra og begynder en ny, og kæmpehittet "Ironic" er kaldt den ironiske 90'er-generations nationalsang. En af Gaffas anmeldere skrev for et par år siden om albummet: ”Ind med Canadian Airlines’ firefly kom dronningen af alt-rock angst, som Rolling Stone Magazine meget rammende har kaldt Alanis, med kompromisløst ærlige tekster om tro, skyld, skam, tvivl, undertrykkelse, fremmedgørelse, vrede, had, kærlighed og lidt mere vrede. Et koncentrat af stor, stor sangskriverkunst – så mange ord, meninger, så meget eksistens presset ned i tre minutter lange dagbogskapitler.”

Siden 1995, har Alanis Morissette været en af de mest indflydelsesrige sangere og sangskrivere i nyere tid. Hendes dybe udtryksfulde musik og optrædener har givet hende enorm anerkendelse hos anmeldere verden over. Morissettes debutalbum ‘Jagged Little Pill’, fra 1995, blev efterfulgt af ni eklektiske og anmelderroste album. Hun har også bidraget musikalsk ved teaterproduktioner og medvirket i roller på det store lærred såvel som i mindre opsætninger. Ved siden af underholdningsbranchen, er hun en ivrig forkæmper for kvinders empowerment og har stor fokus på spirituel, psykologisk og fysisk velvære. I 2016 lancerede hun ’Conversation with Alanis Morissette’. En månedlig podcast som indeholder samtaler med flere beundringsværdige forfattere, læger, undervisere og terapeuter, der dækker en bred vifte af psykologiske emner, med udgangspunkt i bl.a. det spirituelle, udviklingsmæssige og kunst. Den 5. december 2019, fik ’Jagged Little Pill, The Musical’ sin debut på Broadway på Broadhurst Theatre i New York. Samme måned udgav Alanis sit nyeste nummer “Reasons I Drink”. Singlen udkommer på Alanis’ længe ventede og efterspurgte niende album ’SUCH PRETTY FORKS IN THE ROAD’, der udkommer 1. maj 2020.

Med som support på den danske koncert er den amerikanske singer-songwriter Liz Phair. Phair udgav sit debutalbum "Exile in Guyville" i 1993, og albummet er af Rolling Stone Magazine udråbt som et af de 500 bedste albums nogensinde. Liz Phair har solgt tæt på tre millioner plader verden over, og modtaget to Grammy nomineringer.

Følg Alanis Morissette her:
Website: www.alanis.com
Facebook: https://www.facebook.com/alanismorissette/
Twitter: https://twitter.com/Alanis
Instagram: https://www.instagram.com/alanis
YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCrTC0tOY5aujQFYDRf65xiw

Billetpriser: PL1 505,- / PL2U (stå) 450,- / PL3 350,- / PL4 300 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag 28. februar kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Presale for nuværende Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere: torsdag 27. februar kl. 10.00 (23 timer).