Anderson .Paak & The Free Nationals

Torsdag, 7. marts 2019 - 20:00

ANDERSON .PAAK ANNONCERER:

ANDY’S BEACH CLUB WORLD TOUR

BILLETSALGET STARTER FREDAG 7. DECEMBER KL. 10.00

LYT TIL HANS NYE ALBUM ’OXNARD’: http://smarturl.it/OXNARD

SE HANS OPTRÆDEN I SATURDAY NIGHT LIVE HER: https://www.youtube.com/watch?v=bzj92mbo8T0

 

Efter at være blevet hyldet af anmelderne for sine to koncerter på Roskilde Festival i 2016 og 2018, hvor han scorede 6/6 stjerner i Soundvenue begge gange, tager det musikalske mega talent, Anderson .Paak, sit band, The Free Nationals, med til en af forårets must-see koncert i Royal Arena 7. marts.

Med sin soulfyldte stemme, der giver flashbacks til ikoniske sangere fra 70’erne, kombineret med en rå og unik stil, der passer perfekt i nuet, har den anmelderroste sanger, rapper, trommeslager og producer, Anderson .Paak, skabt sin egen lyd. Ved at kombinere forskellige stilarter som R&B, hip-hop og dance har han skabt en solid og uimodståelig genre-løs sound. Med en fanatisk fanbase, stor ros fra anmeldere, medtagende talk show-optrædener, senest i SNL, samt koncerter af allerhøjeste kaliber på festivaler verden over, har .Paak positioneret sig selv som en af de største artister på den moderne musikscene. Dette var tydeligt for dem der overværede hans to optrædener på Roskilde Festival i henholdsvis 2016 og 2018. Begge gange scorede han 6/6 stjerner i Soundvenue.

Anderson .Paak, med det borgerlige navn Brandon Paak Anderson, blev født i Oxnard, Californien. Som teenager spillede han trommer i sin kirkes band, hvilket blev grobunden for hans drøm om at blive musiker. Hans ekstraordinære talent blev først fuldt realiseret på debuten ’Venice’ og på Dr. Dres guld-certificerede ’COMPTON’-album, hvor .Paak stjal rampelyset med sin medvirken på seks af sangene. Det hele kulminerede i 2016 på .Paaks andet album ’Malibu’. Med dybfølte sange der gik rent ind og features fra artister som Schoolboy Q, The Game, Talib Kweli, samt producere som 9th Wonder, Robert Glasper, Kaytranada, med flere, fik ’Malibu’ en fantastisk modtagelse af anmeldere og resulterede i at Anderson .Paak fik to Grammy-nomineringer for Best New Artist og Best Urban Contemporary Album.

Efter stærke udgivelser i form af hans monster single ’Bubblin’ og et feature på Mac Millers ’Dang!’, holdte .Paak sejrsstimen kørende og i november i år udgav han sit nye album ’Oxnard’. Med features fra artister som Kendrick Lamar, Pusha T og J. Cole er det endnu en solid udgivelse i perlerækken af Anderson .Paak albums. Albummet landede som #1 independent i USA og fik en placering som #11 på Billboard Top 200, med mere end 100 millioner streams på alle platforme. Næste skridt for Anderson .Paak bliver hans verdenstour sammen med det fantastiske band The Free Nationals, som bringer ham til Royal Arena 7. marts.    

 

Billetpriser: PL1 440,- / PL2U (stå)  340 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 7. december kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Begrænsning på 8 billetter ved det officielle billetsalg.

Der vil være presale for Jyske Bank kunder og Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere presale fra torsdag 6. december kl. 10.00 (23 timer). Læs mere på www.jyskebank.dk/musikken og livenation.dk. Begrænsning på 4 billetter per kunde ved presale.