Game Of Thrones

Fredag, 1. juni 2018 - 20:00

 

DEN KRITIKERROSTE GAME OF THRONES LIVE CONCERT EXPERIENCE FEATURING RAMIN DJAWADI BRINGER WESTEROS TIL ARENAER OVER HELE EUROPA, HERIBLANDT ROYAL ARENA den 1. juni 2018

Game of Thrones®-komponisten Ramin Djawadi vil med avanceret teknologi føre fans af den kritikerroste og Emmy®-prisvindende HBO®-serie gennem de syv kongeriger hen over syv sæsoner i en ny og fængslende oplevelse.

Ramin Djawadi vil bringe et orkester, et kor og solister til 45 byer i Europa og Nordamerika, deriblandt London, Paris, Berlin, Amsterdam, Stockholm, Prag, New York, Toronto, Los Angeles, Chicago, Boston – og ikke mindst København.

HBOs forsalg starter i dag, og det almindelige billetsalg starter på fredag den 29. september.

Turnéen, som er produceret og drevet udelukkende af Live Nation og HBO Global Licensing, vil fortsætte med at gøre brug af innovative musikturné-produktioner og videoteknologi, som genskaber de forskellige riger fra Westeros og Essos, samt vise optagelser fra serien og nye billeder skabt eksklusivt til de kommende 45 forestillinger. Turnéen begynder på sin rejse den 8. maj i Madrid og besøger 20 europæiske byer i maj og juni, deriblandt København den 1. juni. Den nordamerikanske del af turnéen består af 25 forestillinger, som starter den 5. september i Vancouver og slutter den 14. oktober i Toronto. 

Ramin Djawadis tidligere værker omfatter den Grammy®-nominerede musik til Marvels 2008-filmhit Iron Man. Han har derudover leveret musik til film som Pacific RimClash Of The Titans og Warcraft. Ramin har ud over Game Of Thrones® også modtaget Emmy®-prisnomineringer for andre tv-projekter, deriblandt HBO®-hitserien WestworldFlash Forward (ABC) og Prison Break (FOX). Blandt Ramins kommende projekter er den meget ventede nye film The Mountain Between Us, som får premiere i oktober. 

Game of Thrones® er baseret på George R.R. Martins populære fantasy-bogserie og er en storslået fortælling om forræderi og ædelmod på kontinentet Westeros, hvor somre og vintre kan vare i årevis, og hvor kun tørsten efter magt er evig. Den Emmy®- og Golden Globe-prisvindende tv-serie har opnået en enorm fanskare over hele verden og er blevet en af de mest populære tv-serier nogensinde.

Billetpriser: 350,- / 470,- / 570,- / 660 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 29. september kl. 10.00 livenation.dk og ticketmaster.dk

Der vil være presale for Jyske Bank kunder fra onsdag 27. september kl. 10.00. Læs mere på jyskebank.dk/musikken

Et særligt HBO-forsalg starter i dag kl. 19:00 og varer frem til fredag den 29. september kl. 10.00