Lizzo

Lørdag, 18. februar 2023 - 20:00

LIZZO: THE SPECIAL TOUR

LØRDAG 18. FEBRUAR 2023

ROYAL ARENA

 

DEN TREDOBBELTE GRAMMY AWARD-VINDENDE SUPERSTJERNE LIZZO KOMMER TIL ROYAL ARENA LØRDAG 18. FEBRUAR.

I dag annoncerer den tredobbelte GRAMMY Award-vinder og multi-platincertificerede artist, Lizzo, den europæiske del af sin ’The Special Tour’, som starter 17. februar 2023 i Spektrum i Oslo. Annonceringen kommer lige i hælene på, at hun vandt en ’Video for Good Award’ ved VMA 2022 for sin video til ’About Damn Time’. Dette megahit gik #1 på Billboard Hot 100 og lå i Top-10 i 12 andre lande. Hendes seneste album ’Special’ nåede helt op på en andenplads på den amerikanske Billboard 200 chart, hvilket blev den højeste placering for en kvindelig artist i 2022. Hendes første uge på charten blev også den bedste debutuge blandt alle kvindelige artister i år i forhold til salgstal.

Efter at Lizzo har overstået den Nordamerikanske del af sin tour her i efteråret, kommer hun til at besøge 15 europæiske byer til foråret. Touren, der er produceret af Live Nation, drager efter Oslo videre til København, Amsterdam, Paris, Milano, m.fl. inden den afsluttes i O2 Arena i London 15. marts. Billetsalget til den europæiske del af touren starter fredag 7. oktober kl. 12:00 på lizzomusic.com.  

Lizzos længeventede nye album ‘SPECIAL’ er ude nu på Nice Life Recording Company/ Atlantic Records og kan høres HER. På albummet kan man høre nye sange såsom ’2 B Loved (Am I Ready)’ og det opløftende titelnummer ’Special’. Man kan også finde hendes megahit ’About Damn Time’, der i skrivende stund ligger #2 på Billboard Hot 100. Sangen gik viral på TikTok med mere end 5 millioner videoer og blev den mest brugte lyd på TikTok i USA. Med mere end 1 millioner solgte enheder er ’About Damn Time’ #1 på Top 40 radio-listen i USA. Den er på vej til at blive Lizzos mest streamede sang nogensinde, og er hendes fjerde Top-10-hit, sammen med ’Truth Hurts’, der lå #1 i syv uger, ’Good As Hell’ og ’Rumors’ feat. Cardi B.

Lizzo har allerede haft et travlt år med en dobbelttjans som vært og optrædende i Saturday Night Live. Derudover besøgte hun NBC’s The TODAY Show, CBS’s The Late Late Show with James Corden, hun åbnede BET Awards 2022 med endnu en TV-optræden og meget mere. Lizzo er også med i det 6x Emmy-nominerede realityshow Lizzo’s Watch Out For The Big Grrrls, som kan ses på Amazon Prime Video. Showet er blevet Emmy-nomineret i kategorierne ’Outstanding Competition Program’, ‘Outstanding Directing for a Reality Program’ og ‘Outstanding Casting for a Reality Program’.

For nyligt kunne Lizzo tilføje ”modeiværksætter” til CV’et da hun gik sammen med selskabet Fabletics, Inc. for at lancere sit revolutionerende shapewear-mærke YITTY. Mærket er opkaldt efter Lizzos øgenavn fra da hun var barn og bygger på værdier som selvkærlighed og indre selvtillid i form af ubesværet hverdagstøj. Det banebrydende brand, der omfavner alle størrelser, er ”firstmover” i tøjindustrien med deres skamløse, glædespredende shapewear, der er designet til alle kropstyper med størrelser der går fra 6X til XS. For mere information kan man besøge yitty.fabletics.com/splash

Om LIZZO

Lizzo, den 3x GRAMMY Award-vindende sangerinde, sangskriver, rapper, skuespillerinde, m.m., har ændret lyden, sjælen og følelsen i populær musik og kultur. Hendes debutalbum, der kan betegnes som en nymoderne klassiker, ’CUZ I LOVE YOU’ fra 2019 er gået platin og opnåede en fjerdeplads på Billboard 200. På albummet kunne man finde hits som det platincertificerede ’Tempo’ feat. Missy Elliott og det dobbelte platinhit ’Juice’, det 4x platinhit ’Good As Hell’ og det 7x platinhit ’Truth Hurts’.

’Truth Hurts’ gik #1 på Billboard Hot 100 og gjorde Lizzo til den blot tredje kvindelige rapper til at toppe listen uden et feature på sin sang, såvel som den første sorte kvindelige R&B-sangerinde til at gå #1 siden 2012. ’Truth Hurts’ dominerede hitlisten i syv uger og skabte historie, da den slog rekorden for længst tid på førstepladsen af en kvindelig rapper nogensinde. Rolling Stone udnævnte sangen som en af deres ’500 Greatest Songs Of All Time’. Derudover modtog den en GRAMMY for ’Best Pop Solo Performance’ og ’CUZ I LOVE YOU (DELUXE)’ modtog en GRAMMY for ’Best Urban Contemporary Album’. Derudover vandt ’Jerome’ prisen for ’Best Traditional R&B Performance.’

Udnævnt som ‘Entertainer of the Year’ af både TIME og Entertainment Weekly, Lizzo har været på forsiden af utallige magasiner verden over, lige fra Rolling Stone, Billboard, Elle, British Vogue og mange flere. Ud af hendes mange uforglemmelige TV-optrædener har Lizzo sat ild til scenen ved bl.a. American Music Awards, MTV Video Music Awards, BET Awards, Saturday Night Live og en episk åbningsoptræden til GRAMMY Awards. Hun er også i gang med at udvide sit brand til andre former for medier, bl.a. da hun lagde stemme til animationsfilmen ’Ugly Dolls’ fra 2019 og da hun sammen med Jennifer Lopez, Constance Wu, Julia Stiles, Keke Palmer, Lili Reinhart og Cardi B var en del af det stjernespækkede cast i den anmelderroste ’Hustlers’.

Lizzo har forsat sit ustoppelige momentum med sit nye album ’SPECIAL’, hvor man kan finde hendes seneste hits ’About Damn Time’ og ’2 B Loved (Am I Ready)’.

Billetpriser: Golden Circle: 550 ,- / PL1 500,- / PL1U (stå) 450,- / PL2 400,- / PL3 350,- / PL4 300 kr. + gebyr.

Billetsalget starter fredag 7. oktober kl. 12.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk, og der er begrænsning på max 10 billetter per kunde.

Live Nation presale starter 6. oktober kl. 12:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk. Der er begrænsning på max 6 billetter per kunde i presale.