Luke Combs

Onsdag, 4. oktober 2023 - 20:00

Luke Combs
LUKE COMBS WORLD TOUR
Royal Arena - Onsdag d. 4. oktober 2023 

Koncerten med Luke Combs onsdag d. 4. oktober 2023 i Forum Black Box flyttes til Royal Arena. 
Alle billetkøbere som har købt billet til Vega eller Forum Black Box vil modtage en mail fra Ticketmaster med mere billetinformation om koncerten i Royal Arena.

Live Nation er arrangør, og de er glade for at kunne sætte flere billetter i salg fredag d. 21. oktober 2022 kl. 10.00.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

3 kontinenter, 16 lande, 35 koncerter – Luke Combs annoncerer massiv 2023 verdensturné med 16 stadion-shows i Nordamerika og et Royal Arena show (ændret fra Forum Black Box) i Danmark.

Luke Combs, country superstjerne og den forsvarende CMA Entertainer of the Year, drager ud på sin største verdensturné nogensinde i 2023. Den massive rute består af 16 stadion-shows på tværs af Nordamerika, såvel som koncerter i Australien, New Zealand, Storbritannien, Irland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige, Schweiz, Frankrig, Belgien og Royal Arena i Danmark.

Den kommende tour er blot den seneste milepæl i Combs’ monumentale karriere. Hans seneste album, det anmelderroste ’Growin’ Up’, debuterede som #1 på Billboards Top Country Albums chart tilbage i juni måned. Albummet, der er udgivet af River House Artists/ Columbia Nashville (lyt her: https://lc.lnk.to/GrowinUp), er produceret af Combs, Chip Matthews og Jonathan Singleton og er hans tredje studiealbum. Albummet er efterfølgeren til det 3 x platin sælgende ’What You See is What You Get’, der udkom i 2019, og hans debutalbum ’This One’s For You’ der er gået 4 x platin.

På ’Growin’ Up’ finder man også Luke Combs’ seneste single ’The Kind of Love We Make’, som debuterede som #17 på Billboards Country Airplay chart og som nu ligger i top 5. Sangen ser ud til at fortsætte hans historiske stime af hits på country radiostationerne, hvor han for nyligt slog rekorden med 13 #1 singler i streg med sangen ’Doin’ This’, der toppede Billboards Country Airplay chart og Mediabase/ Country Aircheck charten.

Billetpriser (gebyr): PL1 450 + 45 gebyr/PL2U(GA) 365 + 45 gebyr/ PL2 365 + 45 gebyr/PL3 250 + 45 gebyr