Norlys i Nohrlund – foredrag med Lotte Palsteen

Torsdag, 25. april 2024 - 20:00

”DIN (PRÆ)TEENAGER ER DIT SPEJL -TØR DU KIGGE PÅ DET?” FOREDRAG MED PSYKOTERAPEUT OG FORFATTER LOTTE PALSTEEN INKLUSIVE VELKOMSTDRINK FOR KUN 245,- KR. + GEBYR.

 

Royal Arena gentager d. 25. april succesen med konceptet "Norlys i Nohrlund", der blandt andet byder på intime koncerter, foredrag og kulinariske nydelser.

Denne aften byder på foredrag med psykoterapeut og forfatteren bag bogen ”Din teenager er dit spejl”, Lotte Palsteen.

En pludselig lukket dør, undvigende eller flabede svar, bekymringer, usikkerhed, en rutchebanetur af følelser er ofte en del af livet med en teenager. Dette foredrag går dybere i forståelsen af, hvorfor det er så udfordrende at være forælder til en teenager, og hvordan du kan finde nøglen til den relation, du ønsker, ved at vende blikket indad.

Der er kun plads til 100 gæster til ”Norlys i Nohrlund”-arrangementerne, så det er med at være hurtig, hvis du ønsker at opleve Lotte Palsteen.