Volbeat

Torsdag, 20. oktober 2022 - 20:00

VOLBEAT
’SERVANT OF THE ROAD WORLD TOUR 2022’
ROYAL ARENA
20. OKTOBER 2022

Volbeat offentliggør europæisk efterårsturné, og spiller endelig koncert i Danmark igen!
Special guests i Royal Arena: Skindred (UK) og Bad Wolves (US)

Efter næsten tre år uden danske koncerter, spiller de danske Rock’n’roll rebels Volbeat endelig i Danmark igen. De løfter i dag sløret for 32 europæiske datoer på deres ’Servant Of The Road World Tour’, hvor de inviterer Skindred med som special guests, Bad Wolves som opener (på det europæiske fastland). 

Bandet udgav i december deres ottende album "Servant of the Mind", der toppede en lang række hitlister, og viste en mere tung side af Volbeats sangskrivning. Herhjemme hittede duetten med Stine Bramsen "Dagen Før", mens udlandet tog varmt imod den punkede "Wait A Minute My Girl", og den tunge og signaturlydende Volbeat sang "Shotgun Blues". 

Beskrevet af Louder som "titaniske heavy metal-riffs, der støder frontalt sammen med rock 'n' roll groove", kan fans forvente en blanding af Volbeat-klassikere, deep cuts og fanfavoritter fra hele deres karriere, inklusive deres seneste album ’Servant Of The Mind’.

Sidst vi kunne opleve Volbeat live på dansk jord var 1. december 2019 i netop Royal Arena, så med næsten tre år uden et dansk Volbeat show, kan vi vist godt betegne ventetiden som en tørke. Derfor er det en fornøjelse, at bandets verdensturné "Servant Of The Road World Tour" lægger vejen forbi Royal Arena den 20. oktober 2022. Dette vil være bandets eneste stop i Danmark i år.

Volbeat: "Endelig, efter så lang tid væk, er vi begejstrede for at kunne tage på en ordentlig Volbeat-headliner turné til vores venner på tværs af det europæiske fastland, Storbritannien og ikke mindst et DK-show for første gang i næsten tre år! Vi er så spændte og kan ikke vente med at se alle derude! Vi er ekstremt heldige at kunne tage Skindred og Bad Wolves med til Royal Arena, og dele denne oplevelse med to utrolige bands!”

Med sig som special guest har de som nævnt det engelske ragga metalband Skindred der eksploderede lokalt de seneste år. Amerikanske Bad Wolves, der blev verdenskendt for deres fortolkning af The Cranberries’ ikoniske hit "Zombie", åbner ballet.

Billetsalget starter fredag 1. juli kl. 10.00. Læs mere om billettyper og VIP pakker samt presaleinfo på www.volbeat.dk

I forbindelse med tour annonceringen, har bandet også delt en ny officiel bootleg video af ”The Sacred Stones – Live from Worcester, MA”. Se den her: https://youtu.be/BPowRMFwCCo

De danske ikoner bjergtog for nylig britiske fans da de spillede på hovedscenen på Download Festival, hvor Hot Press efterfølgende begejstret skrev "As always, Volbeat are tight and punishing". 

Metal Talk konkluderede, "It’s quite a spectacle and one you’ll only believe when you see it... A superb, genuine performance that’s as entertaining as it is musically respectable." Men det er ikke kun på festivaler, at Volbeat fascinerer. Distorted Sound fangede et sjældent klubshow i London i sidste måned og gav en 10/10 anmeldelse, og erklærede, "this is a band born to entertain and a band who are at the very top of their game."

Billetterne vil sikkert sælge hurtigt, så gå ikke glip af din mulighed for at fange Volbeat live på denne spektakulære arena-turné med fuld produktion!

Volbeat er: Michael Poulsen (guitar/vocal), Jon Larsen (trommer), Rob Caggiano (guitar) og Kaspar Boye Larsen (bas).

Billetpriser: PL1 645,- / Pit 595,- / PL2 (Stå) 595,- / PL2 545,- / PL3 425,- / PL4 355 kr. + gebyr

Billetsalget start: fredag 1. juli kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk – max 6 billetter per køb.

’Rebels & Angels’ (artist) presale: tirsdag 28. juni kl. 10:00

Spotify presale (48 timer): onsdag 29. juni kl. 10:00

Live Nation presale: torsdag 30. juni kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk