530.00 - 760.00 DKK
Salgsperiode:
Start 14/03/2025 - 10:00
Slut 19/09/2025 - 18:00
Volbeat
Fredag, 19. september 2025 - 19:00VOLBEAT
‘GREATEST OF ALL TOURS’
19. SEPTEMBER: ROYAL ARENA
OPENER: WITCH FEVER
SUPPORT: BUSH
Volbeat har i dag annonceret verdensturné, som sættes i gang i forlængelse af udgivelsen af deres 9. studiealbum ”God Of Angels Trust” i juni. Touren kommer til Europa til efteråret, hvor superbandet fredag d. 19. september flænser Royal Arena. Volbeat har to gange tidligere optrådt i verdens smukkeste arena, og til begge koncerter blev de røde lygter hurtigt hængt ud. Med sig som special guests i denne omgang tager Michael Poulsen og Co. Bush og Witch Fever, så der venter en hel fantastisk aften i rockens tegn. Glæd jer!
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
VOLBEAT – Michael Poulsen (vokal, guitar), Jon Larsen (trommer) og Kaspar Boye Larsen (bas) – er glade for at annoncere deres niende album God Of Angels Trust.
Albummet udkommer den 6. juni via deres mangeårige pladeselskab Vertigo/Universal. Forudbestil det her.
I dag (d. 6. marts) deler bandet den første smagsprøve på den nye musik med videoen til den første single "By a Monster's Hand". Sangen er en riff-fyldt mellemtempo-banger, der bryder med standardrytmer og kombinerer knusende rytmer med fængende melodiske hooks.
Det danske band – der har opnået hele ti #1-hits på Billboards Mainstream Rock-hitliste, hvilket er rekord for et band uden for Nordamerika – har kastet forsigtighed over bord, udfordret deres komfortzone og ignoreret traditionelle sangstrukturer i jagten på noget mere umiddelbart og overraskende.
Resultatet vil uden tvivl begejstre Volbeats dedikerede fanskare.
"Tidligere brugte jeg lang tid på at skrive og overanalyserede mange elementer i sangene, før de var færdige," siger Poulsen. "Denne gang ville jeg lave et Volbeat-album uden at tænke for meget over det. I stedet for at følge en bestemt struktur sagde jeg: ‘Okay, der er ingen regler. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Jeg kan starte med et omkvæd eller lave sange, der bare består af en masse vers stablet oven på hinanden. Alt er muligt.’ Det var en befriende og spændende måde at skrive dette album på."
Volbeat vender tilbage til landevejen med Greatest Of All Tours Worldwide, som begynder i juni og fortsætter gennem hele 2025. Turnéen starter i juni med en co-headliner-turné i Canada med Three Days Grace og special guests Wage War. Derefter følger headliner-tour i USA med Halestorm og The Ghost Inside samt i Europa og Storbritannien med Bush og Gel som special guests, heriblandt på hjemmebane i Royal Arena d. 19. september.
BUSH:
På deres første fulde Europa-turné i over 8 år er de multiplatin-sælgende rockere Bush blevet udvalgt som helt særlige gæster på Volbeats Greatest of All Tours. Efter sidste års udgivelse af Loaded – The Greatest Hits Album og med et helt nyt album på vej til sommer, kan fans se frem til at høre alle deres favoritter – og mere til.
BILLETTER:
Royal Arena: Pris (gebyr): PL1: 695 (55) / GA (stå): 645 (55) / PL2: 595 (45) / PL3: 475(45) / PL4: 375 (45) / Kørestol: PL1: 695 (55) / Kørestol: PL2: 595 (45) / Kørestol: PL3: 475(45). Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. per transaktion.
• Der kan som udgangspunkt forventes dynamisk prissætning også kaldet Platinum billetter.
• Det officielle billetsalg starter fredag 14. marts kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
• Mastercard kortholdere har særlig adgang til presale billetter i Danmark. Mastercard presale starter onsdag 12. marts kl. 10.00 og slutter fredag 14. marts kl. 09.00. Derudover er der reserveret billetadgang til nogle af de bedste billetter, som er tilgængelige fra fredag 14. marts kl. 10.00. Tjek priceless.com/music for detaljer.
• Live Nation presale starter torsdag 13. marts kl. 12.00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk. Læs mere her: https://www.livenation.dk/presale