BLAST Pro Series - Copenhagen

Tirsdag, 17. april 2018

BLAST Pro Series og Astralis kommer tilbage til Royal Arena!

Den ultimative liveoplevelse indenfor esport vender tilbage til København, når BLAST Pro Series den 3. november 2018 gentager successen fra den udsolgte verdenspremiere i Royal Arena i 2017.
 
BLAST Pro Series er ved at etablere sig som esportens Formel 1 med faste stops i internationale storbyer, hvor 6 af verdens bedste hold kæmper live på den unikke A-formede digitale scene i fyldte arenaer og med millioner af seere på verdensplan.

Første event blev set af rekordmange seere på DR3 og udover online-streaming til små 5 millioner seere blev der sendt live i 76 lande på verdensplan. Der var mere end 130 medie-repræsentanter i presse-området og interessen for 2018-udgaven er allerede endnu større end til premieren.

Igen i år bliver det muligt at opleve den fuldstændigt elektriske stemning, når de danske verdensstjerner fra Astralis kæmper for at få revanche for sidste års finalenederlag. Astralis er det første annoncerede hold, og BLAST Pro Series er garant for at alle 6 hold på scenen er blandt verdens absolut bedste og største navne.

 
Showet, scenen og det digitale set-up i Royal Arena sikrer en helt unik oplevelse for alle tilskuere, som ingen andre turneringer i verden matcher, men vil du sikre dig plads, er det sandsynligvis en god ide, at købe hurtigt. Der var udsolgt til sidste plads i 2017 og der har i månedsvis været forespørgsler på billetsalg til årets event.

INFO:
• Ingen aldersbegrænsning
• Maks. 6 billetter pr. kunde
 
BILLETPRISER:

• BLASTZone - 850 DKK
o Pladser tættest på scenen
o Eksklsuiv BLAST goodie bag
 

• FanZone – 400 DKK
o Tæt på og centralt for scenen
 

• A+ - 500 DKK

• A – 400 DKK

• B – 265 DKK

• C – 165 DKK

BLASTZone og FanZone sælges som nummererede sæder.

Alle priser er eksl. gebyr