Céline Dion

Onsdag, 25. januar 2017

Céline Dion optræder i Royal Arena For første gang i mere end 8 år kommer den ikoniske sangerinde Céline Dion til København.

Céline Dion er en af de mest succesfulde og mest respekterede sangerinder i musikhistorien. Hun har utallige internationale nummer 1-hits på cv'et, blandt andre "It's All Coming Back to Me Now" og nummeret fra Titanic-filmen, "My Heart Will Go On".

Den canadiske sangerinde har ikke besøgt København siden 2008's 'Taking Chances'-verdensturné, der blev en af verdens mest indtjenende soloturnéer. Lige nu fejrer Dion, at hun sidste år rundede sit intet mindre end tusinde show på legendariske Caesars Palace i Las Vegas; en banebrydende produktion, blot betitlet "Céline", som har kørt siden 2011.

Til sommer gælder det Europa, og turnépremieren finder sted i København, nærmere betegnet Royal Arena, inden turen går videre til blandt andet Paris, hvor Dion sidste år gav imponerende ni udsolgte shows. Selv udtaler hun om den kommende turné:

“I am so looking forward to returning to the UK and Europe this summer, these wonderful cities hold such special memories for me and I’m really excited to be coming back and seeing all my fans again.” Céline Dion har solgt mere end 250 millioner album, hun har modtaget 5 Grammy-priser, 2 Oscars, og i 2004 modtog hun en "Diamond"-pris som den bedst sælgende kvindelige performer nogensinde. Senest modtog hun sidste år den prestigefulde "Icon Award" i forbindelse med amerikanske Billboard Music Awards.

CÉLINE DION
ROYAL ARENA, KØBENHAVN: 15. JUNI
BILLETSALGET STARTER: FREDAG 3. FEBRUAR KL. 10.00
BILLETSALG: Ticketmaster.dk