Depeche Mode
Den anmelderroste “Global Spirit Tour” fortsætter sit musikalske togt gennem Europa til vinter, og kickstarter det nye år i Danmarks Royal Arena.
Depeche Mode, et af den moderne musiks mest indflydelsesrige bands besøgte København i maj måned, ved bandets hidtil største koncert på dansk jord i et stort set udsolgt Telia Parken. Med de musikalske pionerers 14. studiealbum ”Spirit” i bagagen, oplevede vi Dave Gahan, Martin Gore og Andy Fletcher til et banebrydende, intenst og følelsesbetonet show. De danske anmeldere stod heller ikke tilbage for roser:
BT med 6 af 6 stjerner: ”Alt talte i store mængder denne aften i Parken. Følelse. Fest. Eletronisk ekstase. Hvor de får det fra, ved de vel kun selv. Depeche Mode levede endnu en sekstjernet techo-gospelmesse denne aften.”
Gaffa fulgte trop med 6 af 6 stjerner og beskrev koncerten som ”Depeche Modes bedste koncert på dansk grund i mange år.”
Berlingske Tidende med 5 af 6 stjerner: ”Musik til masserne: Depeche Mode triumferede i Parken.”
Billetsalget til koncerten i Royal Arena tirsdag 9. januar 2018 starter fredag 25. august kl. 09.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Med mere end 100 millioner solgte plader og live-optrædener for mere end 30 millioner fans over hele verden, nægter Depeche Mode at læne sig tilbage i selvtilfredshed - utallige kunstnere udnævner dem som inspirationskilde, og kritikere hylder dem som ”stadig brændende relevante” og et band der "bliver mere og mere signifikante som tiden går". Med ”Spirit” og Global Spirit Tour fortsætter de denne historie af musikalsk innovation og kritikerrost, kommerciel succes.
Billetpriser: PL1 750,- /PL2 610,- /PL2U (stå) 610,- /PL3 510 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 25. august kl. 09.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Der vil være presale for Jyske Bank kunder og COOP medlemmer fra onsdag 23. august kl. 09.00 (47 timer). Læs mere på jyskebank.dk/musikken og medlem.coop.dk/partnerfordele/live+nation