Elton John

Torsdag, 19. november 2020

ELTON JOHN

”FAREWELL YELLOW BRICK ROAD TOUR”

ROYAL ARENA

28. SEPTEMBER 2021

 

ELTON JOHN OFFENTLIGGØR EKSTRA EUROPÆISKE SHOWS PÅ SIN EPISKE FAREWELL YELLOW BRICK ROAD TOUR I 2021
NYE KONCERTER I KØBENHAVN, MÜNCHEN, MANNHEIM OG BIRMINGHAM ER TILFØJET NÆSTE DEL AF HANS SIDSTE VERDENSTOUR

Elton John offentliggør, at han tilføjer yderligere fire datoer til den næste del af sin prisvindende globale Farewell Yellow Brick Road Tour. De følger efter de senest annoncerede udskudte datoer i Nordamerika og New Zealand, som begynder i Mercedes Benz Arena, Berlin den 1. september 2021.

Efter at have spillet for udsolgte huse i både København og München i 2019, er Eltons loyale fans og kritikere allerede bevidste om, hvor imponerende showet er, når hans fantastiske sceneproduktion tager publikum med på en musikalsk og meget visuel rejse, der spænder over en 50 år lang karriere af hits.

Dagbladet Berlingske kaldte den 5-stjernede optræden i Royal Arena for en ”pop-historisk tour de force”. Det vil være sidste gang at Farewell Yellow Brick Road Touren besøger København, så tilføjelsen af et tredje show i København vil skabe glæde for de fans, der ikke nåede at få billetter i første omgang. Efterspørgslen på de to første koncerter var enorm, og de blev begge udsolgt med det samme. 

Elton John, “2020 has been a year like no other, and I really can’t wait to get back on the road and continue playing live for you, my wonderful fans, once more. Your continued love, patience and support continue to blow me away.”

Farewell Yellow Brick Road Tour, der vandt både Pollstars "Major Tour of the Year 2020" og Billboard Music Awards 2020 "Top Rock Tour", blev skudt i gang for et udsolgt publikum den 8. september 2018 i Allentown, USA og har siden modtaget fantastiske anmeldelser over hele verden. Showet tager publikum med på en magisk rejse gennem hans utrolige 50-årige karriere med ikke tidligere viste fotografier og videoer, alt sammen til lyden af nogle af Eltons mest elskede sange fra hans legendariske katalog, herunder ”Bennie and the Jets", "Rocket Man","Tiny Dancer" og "Philadelphia Freedom".

For mere information om Farewell Yellow Brick Road turnédatoer, besøg https://www.eltonjohn.com/

 

Billetpriser: PL1 1250,- / PL2 950,- / PL3 810,- / PL4 650,- / PL5 550 kr. + gebyr

Det officielle billetsalg starter fredag 27. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Presale for Live Nation Danmark nyhedsbrevsmodtagere: torsdag 26. november kl. 10.00 (23 timer).