Eric Clapton giver to koncerter i Royal Arena

Mandag, 7. oktober 2019

24/3-2020: Arrangøren, Live Nation, har meldt ud at begge koncerter med Eric Clapton udskydes.

Koncerten med Eric Clapton søndag 21. juni 2020 rykkes til mandag 14. juni 2021.  
Koncerten med Eric Clapton mandag 22. juni 2020 rykkes til tirsdag 15. juni 2021

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ERIC CLAPTON

ROYAL ARENA (FULDT SIDDENDE)

(7. oktober 2019) – I kølvandet på en udsolgt Crossroads Guitar Festival, der samlede verdens største guitarister over to dage med once-in-a-lifetime kollaborationer, har musiklegenden Eric Clapton offentliggjort en måned lang turné med 15 shows: 12 byer i Europa og 3 shows i Rusland i sommeren 2020. Koncerterne begynder den 29. maj i Prag og fortsætter gennem Tyskland, Schweiz, Italien, Belgien, Holland, Danmark og Finland, før touren afsluttes i Moskva den 30. juni.

Det officielle billetsalg starter mandag 14. oktober 2019 kl. 10.00

Clapton bliver ledsaget af et fremragende live-band, inklusive hans mangeårige samarbejdspartnere Nathan East (bas), Paul Carrack (keyboards), Chris Stainton (keyboards), Doyle Bramhall II (guitar), Sharon White og Katie Kissoon (backing vokalister).

Vi glæder os utrolig meget til at byde Eric Clapton velkommen tilbage på scenen i Danmark, som vil være første gang siden 2011.

 

Billetpriser: 1,250,- / 950,- / 810,-  / 650,-  / 550 kr. + gebyr

Billetsalget starter mandag 14. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk – max 8 billetter per køb ved det generelle billetsalg og max 4 stk. i presale.

Fan Club presale: Tirsdag 8. oktober kl. 10.00 (72 timer)

Presale for Jyske Bank kunder og Live Nation nyhedsbrevsmodtagere: Torsdag 10. oktober kl. 10.00 (24 timer)

 

(OBS: Hvis man ikke allerede ved annonceringstidspunkt er modtager af nyhedsbrevet kan der gå op til en uge før nye profiler er synkroniseret, og tilgængelige i vores nationale nyhedsbrevsdatabase. Det er altså først når profiler er aktive i denne database, at de vil modtage vores nyhedsbrev og ligeså muligheden for presale.)