Michael Bublé
Danskernes yndlings-entertainer besøger København
Det globale fænomen, Michael Bublé, vender endelig tilbage til Danmark og giver koncert i Royal Arena i København 14. marts.
”Han var folkelig. Absolut dygtig som sanger og performer. Og klart i stand til at hive swingmusikken med sig op til et nutidigt arenaformat. Meget imponerende!” – Gaffa
Sådan lød ordene fra det danske musikmagasin Gaffa, der ligeledes kvitterede med 5 stjerner, efter Michael Bublés to stort set udsolgte koncerter i Royal Arena i 2019, hvor den canadiske stjerne sidst gæstede Danmark.
Michael Bublés popularitet i Danmark er bestemt også til at få øje på – På sin Love Tour, som de to københavnske koncerter var en del af, solgte han flere billetter end i sin hjemby Vancouver, som han selv charmerende og rørt påpegede de to aftener i Royal Arena.
Michael Bublé mestrer i den grad også at tage publikum med på en særlig rejse, og give dem en nærværende og uforglemmelig aften. Med hans ubesværede store vokal og nonchalante karisma, er Michael Bublé blevet den mest fremtrædende neo-crooner i sin generation. Influeret af klassiske sangere som Frank Sinatra og Tony Bennett, og moderne artister som Harry Connick Jr., har han tilegnet sig evnen til at gøre old-school jazz og popmusik for voksne populært.
Han har vundet utallige Grammyer og andre priser, sunget og charmeret sig ind i hjerter over hele verden med flere udsolgte turneer - og er siden karrierens start for næsten 20 år siden blevet en global superstjerne med sine fænomenale fortolkninger af klassikere fra den amerikanske sangskat og egne sange.
I marts 2022 udgav Michael Bublé sit ellevte studiealbum Higher, og i 2023 bringer han sin tour af samme navn til Europa, hvor der også bliver glædeligt gensyn med de mange danske fans, når han besøger København.
Michael Bublé – Higher Tour 2023
Royal Arena, København 14. marts
Billetpriser fra: 645,- + gebyr
Billetsalget starter 23. september kl.10
Billetsalg: ticketmaster.dk / allthingslive.dk