Thomas Helmig

Fredag, 24. januar 2025

Thomas Helmig vender tilbage til koncertscenerne

I juni 2022 tog Thomas Helmig og hans faste hold af musikere og teknikere, hul på en turné med en surprisekoncert på festivalen NorthSide’s mindste scene, som blev fulgt op med en hjemmebanesejr foran 30.000 fans på Aarhus Stadion. En unik koncert som desuden blev til både dokumentaren "Thomas Helmig på hjemmebane" og koncertfilmen "Helmigs Aften" - begge vist på TV2.

Turnéen bragte i løbet af 2022 og 2023 Thomas Helmig hele Danmark rundt, og højdepunkterne var mange. Blandt andre en anmelderrost koncert på Roskilde Festivals ikoniske Orange scene, koncerter på (stor set) samtlige festivaler, to udsolgte koncerter i Malaga, gratis koncert for Jelling Musikfestivals frivillige, to koncerter i Tivoli, den første koncert i Royal Arena, og meget andet. 

Efter to års pause fra koncertscenerne, vender Thomas Helmig og hans hold tilbage til Royal Arena den 13. og 14. marts 2026.

Koncerterne i Royal Arena bliver de eneste indendørs koncerter og de eneste koncerter på Sjælland i 2026.

Yderligere koncerter vil blive annonceret efter sommer.

THOMAS HELMIG

Royal Arena, København

Fredag d. 13. marts 2026 kl. 20.00

Lørdag d. 14. marts 2026 kl. 20.00

Billetsalget* starter fredag 31.1.2025 via Ticketmaster.dk

*/Billetpriserne er ‘faste’, vil KUN blive solgt via Ticketmaster.dk og vil kun kunne videresælges via Ticketmasters resale funktion.

 

PLADEUDGIVELSE:

I anledning af at det i år er 40 år siden Thomas debuterede med albummet ”Thomas”, har Genlyd/Sony samlet 20 af hans største hits på dobbeltalbummet ”HELMIG HITS 1” der udkommer Valentinsdag, fredag d. 14. februar 2025.

”HELMIG HITS 1” udsendes på både dobbelt vinyl og dobbelt cd, og indeholder 12 sange, som ikke tidligere har været udsendt på vinyl. 

Alle indspilninger er remasteret.

  

Hjemmeside: www.thomashelmig.dk

Facebook: https://www.facebook.com/thomashelmigdk