Tool

Mandag, 27. september 2021

TOOL

’IN CONCERT’

ROYAL ARENA (Fuldt siddende koncert)

LØRDAG 23. APRIL 2022

 

Det amerikanske heavy-prog kultband Tool vender tilbage til Danmark!

Et af de mægtigste bands på metalscenen pt, tager endelig på turné igen. Det svært populære band Tool er ikke kendt for at spille mange koncerter, så det er med stor glæde, at vi kan præsentere bandet på deres europæiske tournéstart i Royal Arena i København lørdag 23. april 2022.

Titlen på touren er Tool ’In Concert’, og koncerten er for et fuldt siddende publikum, så man kan se frem til en visuel og sonisk oplevelse af de helt store. Vi tør godt sige, at Tools live optrædener er tæt på perfektion.

Bandet har kun gæstet Danmark tre gange i dette årtusinde: Roskilde Festival i 2001 og 2006, og COPENHELL i 2019, og er en af de absolutte sværvægtere på den internationale rock- og metalscene og dét band, COPENHELLs publikum har efterspurgt mest gennem årene. 

De excentriske amerikanere har udgivet fem albummer i løbet af 25 år, og har formået at etablere sig som et af de største og mest unikke rock- og metalbands nogensinde. Og med god grund, for intellekt og følelser smelter sammen på ufatteligt højt niveau i deres unikke lyd og fascinerende univers.

TOOLs progressive, eksperimenterende musik ligger og vibrerer midt i spændingsfeltet mellem rock og metal. Den hviler på en overlegen kombination af kompleks rytmik, knusende hårde riffs og suveræn sangskrivning, hvor alt smelter sammen i en højere enhed. I august 2019 udsendte Tool det kritikerroste album ”Fear Inoculum” som var det første album i 13 år siden ’10.000 Days’ fra 2006.

Turnéstart i København:

lø 23 apr-22       Denmark Copenhagen Royal Arena                     

                 

https://toolband.com/

https://www.facebook.com/ToolMusic/

https://www.instagram.com/toolmusic/

 

Billetpriser: PL1 800,- / PL2 645,- / PL3 555 / PL4 455 kr. + gebyr

Max 6 billetter per køb

Billetsalget starter fredag 1. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk