Gabriel Iglesias

Lørdag, 8. juni 2024 - 20:00

Fluffy sommer i sigte - stand-up stjernen Gabriel Iglesias kommer til Danmark!

Den populære Amerikanske komiker Gabriel Iglesias er klar til at få gæster i hele verden til at skraldgrine og glemme bekymringerne, når han drager ud på sin Don’t Worry, Be Fluffy Tour. Danske fans kan glæde sig til fluffy besøg til sommer, hvor han besøger Royal Arena lørdag 8. juni.

Gabriel Iglesias, også kendt som ”Fluffy,” har fået publikummer på hele kloden til at grine i over 20 år. Hans kombination af vild historiefortælling, parodier, skøre vittigheder og karisma har sikret ham fans fra aldersgrupper og baggrunde - hvilket har gjort ham til en af verdens mest populære komikere.

Den mexicansk-amerikanske komikers rejse mod succes begyndte allerede i barndommen, hvor han voksede op i et udsat kvarter i Los Angeles med sin mor og fem søskende. Fra en tidlig alder håndterede han livets udfordringer med en sund dosis humor, og som ung begyndte han at optræde med standup, hvilket han gjorde overalt, hvor han kunne finde et publikum.

Han troner øverst blandt de mest vellykkede amerikanske standupkomikere med sine 412. millioner visninger på YouTube og imponerende 15 millioner fans på tværs af sine sociale medier. Men hans fans elsker ligeledes at se Mr. Iglesias live, hvor han sælger store venues ud i hele verden med sine comedyshows, der er notorisk kendt for at have fuld fart på både humor og charme.

Danmark er ingen undtagelse, hvor han ved sit seneste besøg i 2022 optrådte for en fuld sal i Royal Arena. Til sommer lægger han vejen forbi samme sted på touren med sit nye comedyshow, hvor publikum kan glæde sig til at skraldgrine under mantraet Don’t Worry, Be Fluffy.

Support: Simon Talbot

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortællerglæde gang på gang har leveret solid underholdning til folket, bl.a. med sine onemanshows: Damp (2011), Talle Alene i Verden (2014), Mr. Copenhagen (2016), Make Denmark Great Again (2018), Danish Invasion (2020) og Optur (2021). Simon Talbot er desuden kendt for sin deltagelse i en lang række TV-shows, bl.a. med sit eget sketchshow på TV2 ZULU, været med i Comedy Fight Club, og var vært på TV2’s store lørdagsshow Bingo Banko.

Simon Talbot har altid elsket at stå på en scene og lave stand-up. Han underholder med historier, der tager udgangspunkt i hverdagen og hans liv: Fra computerspil og alt for korte akillessener til opvæksten som Jehovas Vidne og hans stordrikkende irske far. Simon giver publikum sin egen, krøllede version af livet og det kvitteres med grin, så det gør ondt i mavemusklerne, og stående bifald.

 

GABRIEL IGLESIAS - DON’T WORRY BE FLUFFY TOUR

LØRDAG 8. JUNI – ROYAL ARENA, KØBENHAVN

BILLETSALGET STARTER: 7. FEBRUAR KL.10

BILLETPRISER FRA: 300,- PLUS GEBYR

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKEMASTER.DK