Nik & Jay

Fredag, 7. oktober 2016

NIK & JAY

ROYAL ARENA

ONSDAG 24. MAJ

Nik & Jay har denne sommer virkelig cementeret deres status som et af Danmarks bedste liveacts, og de er klar til mere!

Derfor har de besluttet sig for at tage deres fest til Københavns nye spillested Royal Arena i Ørestad, som kommer til at stå helt færdigt i starten af 2017.

Nik & Jay fortæller: ”Vi havde en drøm om at lave noget helt særligt i Kbh. Noget vi aldrig havde prøvet før, og noget vi vidste, der ville få både os og vores trofaste publikum i hjembyen til at føle noget helt specielt. Vi ledte efter noget der endnu ikke fandtes, og vi fandt det midt i en byggeplads i Ørestaden. Royal Arena er det helt perfekte sceneri til årets vildeste københavner fest. Det er stort. Det er flot. Det er nyt. Og allerede nu, før det står færdigopført, er det et historisk sted med mange gode oplevelser i vente.” 

Tidligere på året udgav Nik & Jay ny musik for første gang i næsten to år. Med den nye single ’Magisk’, der sprudler af energi, har Nik & Jay endnu engang bevist sig som et altid nytænkende makkerpar. ’Magisk’, som lige nu ligger #2 på den danske Airplay Chart, fik følgeskab af rap-tracket ’Frels Mig’, der skulle stå i skarp kontrast til det poppede radionummer. Efter at have spredt deres magi udover den danske sommer, er Danmarks største pop-duo nu klar til, at give københavnerne mere.

Onsdag 24. maj 2017, hvor koncerten finder sted, er dagen før Kristi Himmelfart, så man kan føle sig fri og festlig sammen med Nik & Jay!

Billetterne til koncerten købes på Ticketmaster fra onsdag d. 12/10 2016, kl. 10.00.

Billetpriser: 420,- / 370,- / 270 kr. + gebyr

Billetsalget starter onsdag 12. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Der vil være presale for Jyske Bank kunder, fra tirsdag 11. oktober kl. 10.00 (og 23 timer frem), læs mere på www.jyskebank.dk/musikken