Peter Gabriel

Tirsdag, 8. november 2022

Peter Gabriel ‘i/o The Tour´
Royal Arena (Fuldt siddende koncert)
30. maj 2023

Peter Gabriel annoncerer sine første europæiske turnédatoer i næsten et årti.

Billetsalget starter 11. november kl. 10.00

I dag annoncerede Peter Gabriel planerne for sin 2023-turné, der kommer til Storbritannien og Europa næste forår. Turnéen vil være hans første soloshows uden for Nordamerika siden 2014's ’Back to Front Tour’, der fejrede det æra-definerende album So. De 22 shows i Europa, som er produceret af Live Nation, starter i Krakow, Polen den 18. maj 2023, og runder Danmark og Royal Arena d. 30. maj.

På i/o - touren vil Gabriel spille nyt materiale fra hans kommende album i/o, samt dykke ned i hans uforlignelige katalog med hits, fanfavoritter og det uventede. Til koncerterne får Gabriel selskab af sit faste band Tony Levin, David Rhodes og Manu Katché. Detaljer om i/o-albummet følger.

Om turnéen siger Peter Gabriel: “It’s been a while and I am now surrounded by a whole lot of new songs and am excited to be taking them out on the road for a spin. Look forward to seeing you out there.”

BILLETTER: Billetter sættes til salg fra fredag ​​den 11. november 2022 via Live Nation. Fans vil have adgang til et særligt forsalg via Peters Fan Club-mailingliste, fra tirsdag den 8. november.

For komplet tour og billetinformation, VIP Pakker med mere besøg: www.livenation.comwww.petergabriel.com.

Om Peter Gabriel

Peter Gabriel kom først i internationalt søgelys i forbindelse med succesen med Genesis, et band, som han var med til at stifte, mens han stadig gik i skole. Siden han forlod Genesis i 1975, har hans indspilningskarriere omfattet elleve studiealbum, filmsoundtracks til Alan Parkers 'Birdy', Martin Scorsese's 'The Last Temptation of Christ' og Philip Noyces 'Rabbit Proof Fence' samt adskillige live-albums. Hans bredere musikalske karriere har omfattet adskillige Grammy Awards, de verdenskendte Real World Studios, dannelsen af ​​Real World Records label og i 1980 oprettelsen af ​​WOMAD, festivalen, der har lanceret karrierer for mange kunstnere fra hele verden og som netop har fejret 40-års jubilæum.

Peter Gabriel var med til at stifte menneskerettighedsorganisationen WITNESS (Witness.org) i 1992, den organisation, der var pionerer i brugen af ​​kameraer og teknologi i menneskerettighedskampagner, og i 2007 grundlagde han sammen med Sir Richard Branson The Elders (teelders.org), som blev lanceret af Nelson Mandela. I 2006 blev Peter Gabriel tildelt den prestigefyldte Man of Peace-titel af Nobels fredspristagere og kom i 2008 også med på Time 100-listen. Han er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame to gange. Han er fortsat engageret i en bred vifte af teknologibaserede virksomheder i en række kreative industrier.

Billetpriser: PL1 1.500,- / PL2 990,- / PL3 750,- / PL4 650,- / PL5 495 kr. + gebyr

Der vil også være tre typer VIP pakker i salg.

Billetsalget starter fredag 11. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Live Nation presale torsdag 10. november fra kl. 10:00 til 18.00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk. Peter Gabriel fanklub mailing list presale fra tirsdag 8. november kl. 13.00 til torsdag 10. november kl. 18.00