HKH Kronprinsen klippede snoren
Lørdag, 28. januar 2017
Royal Arena blev i dag officielt indviet. Det skete da HKH Kronprinsen kl. 15.00 klippede snoren og erklærede arenaen for åben foran omtrent 400 inviterede gæster.
Forud var gået en række taler med blandt andre Kulturminister Mette Bock, Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Overborgmester Frank Jensen.
Underholdning med Safri Duo, Tivoligarden og rundvisning i arenaen var også på programmet, inden de inviterede gæster sluttede af med et let traktement.
Om blot 6 dage går det så løs med den første historiske koncert med Metallica.
Photo: Morten Rygaard