NCT DREAM

Onsdag, 8. maj 2024

Ventetiden er forbi! K-pop sensationen NCT DREAM kommer til Danmark for første gang

Det sydkoreanske boyband besøger Royal Arena med den eneste koncert i Skandinaven d. 3. november på deres 2024 NCT DREAM WORLD TOUR - THE DREAM SHOW 3.

Årets nyhed til NCTzens i hele Norden er landet! NCT DREAM lægger endelig vejen forbi Danmark i 2024, med hvad der bliver deres eneste koncert i Skandinavien. Startskuddet til deres tour lød på hjemmebanen i Seoul i starten af maj, hvor gruppen gav tre koncerter, inden de tog de næste skridt på en lang rejse ud i verden for at møde deres fans.

K-pop-stjernerne udgav i marts 2024 EP’en DREAM( )SCAPE – hvor den gennemgående tematik om ungdommen, drømme og omsorg har ræssoneret med fans over hele verden. Med udgivelsen af DREAM( )SCAPE, er NCT DREAM nu klar til at drage på deres tredje verdensturne, der udover Danmark og Europa bringer dem til USA og Asien.

NCT DREAMs evne til netop at fange essensen af ungdommen med deres musik og liveshows, har resulteret i deres nuværende eksplosive popularitet, som ikke har ikke været til at tage fejl af de seneste par år.

Siden debuten i 2016 har gruppen ligget i toppen af utallige hitlister og har, som den eneste asiatiske artist, floreret på Billboard ”21 Under 21: Music’s Next Generation” tre år i træk fra 2018 til 2020. De var ligeledes at finde på TIME Magazines ”25 Most Influen+al Teens of 2018” liste.

Til november kan fans fra hele Skandinavien glæde sig til at blive badet i K-Pop kærlighed til lyden af deres enorme streaminghits som ”Smoothie”, ”Candy”, ”Life Is Still Going On” og ”Hot Sauce” i Royal Arena i København.

NCT DREAM - 2024 NCT DREAM WORLD TOUR - THE DREAM SHOW 3 ROYAL ARENA, KØBENHAVN 3. NOVEMBER BILLETSALGET STARTER 17. MAJ KL.10 BILLETPRISER FRA: 545,- + GEBYR BILLETSALG VIA ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK