50 Cent

Torsdag, 4. maj 2023

50 CENT: THE FINAL LAP TOUR
LØRDAG 30. SEPTEMBER 2023
ROYAL ARENA

 

 

CURTIS “50 CENT” JACKSON

ANNONCERER GLOBAL

“THE FINAL LAP TOUR 2023”

FOR AT FEJRE 20-ÅRS JUBILÆUM AF

“GET RICH OR DIE TRYIN’”

 

BUSTA RHYMES ER MED SOM SPECIAL GUEST TIL KONCERTEN I ROYAL ARENA

 

Den EMMY- og GRAMMY-vindende megastjerne, Curtis ”50 Cent” Jackson, drager ud på en global tour for at fejre 20-års jubilæum for sit banebrydende debutalbum ”Get Rich or Die Tryin’”. The Final Lap Tour, der er produceret af Live Nation og præsenteres af Sire Spirits, kommer til Nordamerika og Europa, med shows i byer som Toronto, Brooklyn, Atlanta, Houston, Amsterdam, Oslo, Paris og København.

På The Final Lap Tour vil rap-ikonet optræde med en række fan-favoritter og chart-toppende hits, samt udvalgte tracks fra bagkataloget, som han ikke har optrådt med i årtier. Derudover, vil 50 Cents mangeårige ven, Busta Rhymes, være med som special guest til alle shows, inkl. København. Flere gæster på touren vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

Touren starter i Nordamerika til juli inden den drager videre til Europa til september. Den europæiske del af touren starter i Amsterdam. Yderligere shows i Australien, New Zealand, Asien og Europa vil blive annonceret snart.

50 Cent, der er kendt som en af de mest talentfulde og største musikere i sin æra, fik sit store gennembrud med sit rekordsættende debutalbum ”Get Rich or Die Tryin’”. Siden da har han solgt mere end 30 millioner albums på verdensplan og vundet nogle af de mest prestigefyldte priser. Jackson har brugt sin stjernestatus til at opnå uanet succes som iværksætter, skuespiller, filminstruktør og executive producer; fra ”Get Rich or Die Tryin’” blev et af de hurtigst sælgende albums i historien, til da han lavede en banebrydende handel med salget af Vitaminwater. Jackson bliver ved med at slå rekorder. På nuværende tidspunkt har han rekorden for mest sete TV-premiere af en serie på den amerikanske TV-kanal Starz med ”Power Book II: Ghost”.

Presale til koncerten i Royal Arena starter torsdag 11. maj kl. 10:00 og generelt billetsalg starter fredag 12. maj kl. 10:00 via 50cent.com Forskellige VIP-pakker vil også være tilgængelige. Læs mere om disse på vipnation.com.

Kun steder hvor dette er tilladt jf. lovgivningen.

Om 50 Cent:

​​Curtis "50 Cent" Jackson har skabt sig en stor tv- og filmkarriere som både en af de bedste producere og skuespillere. I 2005 grundlagde han G-Unit Film & Television, Inc., som har produceret en bred vifte af indhold på tværs af adskillige platforme og solgt et utal af shows til forskellige TV-udbydere. Blandt disse er det anmelderroste #1-show på Starz, "Power", hvor han ikke kun medvirkede i, men også fungerede som executive producer og instruktør. Han har med stor succes udvidet "Power"-universet med spin-offs: ''Power Book II: Ghost'', "Power Book III: Raising Kanan" og "Power Book IV: Force." G-Unit Film & Television producerede også ABC-hittet, "For Life". Derudover er sæson tre af hitserien, "Black Mafia Family" på Starz ved at blive produceret og han udgav for nyligt "Black Mafia Family"-dokumentarserien.

I 2023 annoncerede Jackson en non-exclusive aftale om flere projekter med FOX. G-Unit er i gang med at udvikle manuskriptserien "Fightland" og "Queen Nzinga" på Starz, "Trill League" på BET+, "Untitled" på Paramount+ med Chad Stahelski tilknyttet som instruktør og "Lady Danger", som Nicki Minaj er med i på Freevee. For nyligt udgav G-Unit Film & Television "Hip Hop Homicides" på WeTV. Jackson udvider også til podcast-området gennem sit nye G-Unit Audio-banner med debuten af ​​Surviving El Chapo: The Twins Who Brought Down a Drug Lord i samarbejde med iHeart Media og Lionsgate Sound. Selskabet er også ved at udvide sin feature-liste, begyndende med en aftale om at lave tre horror-film i samarbejde med Horror-fænomenet Eli Roth og 3BlackDot, samt Expendables 4, sammen med Millennium og Lionsgate.

Den exceptionelle forretningsmand fungerer som administrerende direktør for G-Unit Records, som han grundlagde i 2003 og har siden indgået kontrakt med et væld af multi-platin-kunstnere.

Jackson fortsætter med at udvide sit brand, som omfatter et bredt spektrum af virksomheder, herunder Sire Spirits, som Jackson dannede i 2016, et luksusvin- og spiritusfirma, der ejer Le Chemin du Roi Champagne og Branson Cognac. I april 2020 udgav Jackson sin anden New York Times Bestseller, selvhjælpsbogen Hustle Harder Hustle Smarter. Derudover modtog Jackson i januar 2020 en stjerne på The Hollywood Walk of Fame og blev tildelt en NAACP-pris for bedste instruktør i en dramaserie.

Om Sire Spirits

Sire Spirits, lanceret i 2017, producerer førsteklasses vin og spiritus under varemærkerne Le Chemin du Roi Champagne ("The Kings Path") og Branson Cognac, som begge hurtigt er blevet prisvindende mærker. Le Chemin du Roi Champagne og Branson Cognac distribueres nationalt i USA og kan findes på tophoteller, resorts, kasinoer, restauranter, natklubber, barer og nu professionelle sportssteder i hele USA.

 

Billetpriser: PL1 855,- / PLGA (stå) 655,- / PL2 555,- / PL3 455,- / PL4 355 kr. + gebyr.

Billetsalget starter fredag 12. maj kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk, og der er begrænsning på max 8 billetter per kunde.

Live Nation presale starter 11. maj kl. 10:00 (23 timer) for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk. Der er ligeledes begrænsning på max 8 billetter per kunde i presale.