Royal Arena hylder Shu-bi-dua
Den 3. februar 2024 afholdes en hel særlig begivenhed, når hyldestshowet "Royal Arena hylder Shu-bi-dua" løber af stablen. Showet er Royal Arenas måde at fejre 50-året for udgivelsen af Shu-bi-duas allerførste album på.
Shu-bi-duas første album indeholdende ikoniske sange som ”Lulu rocken går”, ”Står på en alpetop” og ”Fed Rock” vil have en central rolle i showet, men det overordnede koncept for showet er at hylde Shu-bi-duas enorme sangkatalog og deres betydning for dansk musik gennem mange år. Derfor vil der blive spillet en perlerække af deres største hit.
Hyldestshowet bliver en stor fest, hvor Royal Arenas 10 personers store ”The Party Orchestra” vil opføre Shu-bi-duas mest ikoniske sange akkompagneret af nogle af Danmarks bedste kunstnere og sangskrivere heriblandt, Rasmus Bjerg, Bobo Moreno, Martin Brygmann, Birthe Kjær, JJ Paulo, Michael Hardinger, Jørgen Thorup, Djämes Braun, Ida Corr med flere.
Aftenens vært er Michael Carøe.